Arkiv af forfatter

iOS 4.1 afsløret.

Skrevet den 02. sep, 2010 by Ulrik Hansen (admin).

1

topSå var der Apple Event i går aftes og iOS 4.1 blev afsløret til iPhone. iPad brugere må vente til November hvor 4.2 serien kommer til alle iOS enheder, men iPhone og  iPod Touch får altså 4.1 allerede i næste uge.

4.1 til iPhone og iPod touch vil tilbyde:

  • Forbedringer til 3G brugere (håber virkelig de er gode)
  • Gamecenter – nu endelig klar. Leaderboards, multiplayermatching og alt i den stil fra Apple selv.
  • HDR billeder. (High Dynamic Range) Når dit kamera tager et almindelig billede er der ofte en del der bliver for mørk og en anden del der er for lys (fx når du tager en person med vindue bag sig). HDR tager hurtigt tre billeder hvor de to andre er lidt mørkere og lidt lysere end det “almindelige”.
    Apples HDR funktion kan derefter korrigere  de under- og overeksponerede dele. Resultatet ser flot ud på Apples hjemmeside. Det ligner ikke det man traditionelt tænker som HDR billeder, der ofte får et urealistisk udseende, men derimod en hjælp til at tage flottere billeder i svære lyssituationer.
  • HD video uploads via WiFi (YouTube og andet?)
  • iTunes Ping – ny social feature i iTunes 10

hdr

4.2 til iPad vil inkludere alt til 4.1 plus:

  • Trådløs print. Du kan printe direkte fra programmer til Netværksprintere eller delte printere. Der kommer et seperat App, Printcenter. Printcenter kører via multitasking i baggrunden.
  • Airplay. AirTunes skifter navn og inkluderer nu musik, video, og billeder. Dette virker via det nye AppleTV der også blev afsløret.

itunes10iTunes 10, der kan downloades med det samme (er begyndt at dukke op i løbet af natten) inkluderer nu Ping. Tænk Facebook og Twitter feeds, udelukkende om musik. Du kan følge både venner og idoler og få en custom top 10 over hvad dine “venner” hører.

Ud over det kom der nye iPods. Shuffle og Nano og en ny iPoad touch der som sædvanlig inkluderer mange af den nyeste iPhones hardware. I dette tilfælde gyroskop, den nye A4 chip, HD video kamera og front kamera til Facetime. Yep. Man kan nu køre Facetime over WiFi fra iPod touch til iPhone 4 eller andre iPod Touch.

...læs videre

Hvordan er din iPhone 4 antenne?

Skrevet den 19. aug, 2010 by Ulrik Hansen (admin).

12

Nu er der efterhånden nogle stykker derude der har fået deres iPhone 4, trods al antennesnakken, og jeg synes det kunne være sjovt at høre hvordan antennen opfører sig i det virkelige liv.

Jeg har haft tre forskellige kort i min, og fælles for alle er at når der er stærkt signal er det svært at påvirke barrene, men er man i lav dækning kan man godt få dem ned. Jeg har dog ikke mistet nogen opkald på grund af tabt signal, men et par stykker fordi jeg har lagt på med min kind. (sensor problemet)

Hvordan ser det ud for jer, skriv gerne kommentarer da jeg ikke vil lave alt for mange valgmuligheder.

Hvordan spiller din iPhone 4 antenne?

  • Signalet går op og ned, men jeg har ingen tabte kald. (44%, 387 Votes)
  • Perfekt, ingen problemer. (38%, 339 Votes)
  • Signalet gik op og ned, men det blev løst med et etui. (7%, 61 Votes)
  • Jeg taber mange opkald i dårlig dækning (4%, 35 Votes)
  • Jeg leverer / har leveret min iPhone 4 tilbage. (4%, 32 Votes)
  • Jeg taber ofte opkald, alle steder (3%, 27 Votes)

Total Voters: 881

Loading ... Loading ...

...læs videre

Pressemøde : Gratis case med din iPhone 4

Skrevet den 16. jul, 2010 by Ulrik Hansen (admin).

11

Så fik Apple lov at svare officielt tilbage på internetstormen ang. iPhone 4s antennagate, som det er blevet kaldt.

Hvis nogen skulle have misset det, er iPhone 4s antenne meget følsom over for hvordan man holder den. Specielt for venstrehåndede kan man få antennesignalet til at degradere voldsomt. Overalt på nettet har man kunne se Youtube videoer og artikler angående dette problem.

Pressemødet var i bund og grund et stort spin. Dermed ikke sagt at der blev løjet, men Steve lavede i bund og grund bare en opsummering af de udtalelser Apple er kommet med de sidste par uger.

Der er i går kommet update 4.0.1 der bruger en ny algoritme til at regne antallet af antennebarer ud. Det skulle give et mere korrekt billede af hvor godt et signal din iPhone har.

Steve viste videoer med 3-4 af markedets andre store smartphones hvor problemet kan genskabes. Der blev snakket om at antennen er følsom og det altid har været et problem på smartphones. Apple har investeret tid og penge og håber at kunne hjælpe hele telefonmarkedet med forbedringer på dette område, men ikke desto mindre er det faktum.

Der blev så vist en masse data der i bund og grund skulle vise at reaktionen til dette problem er forholdmæssig overdrevet. Trods opråb på nettet er der ikke særlig mange brugere der har ringet ind med problemet eller valgt at returnere deres iPhone 4.

Alligevel viser tallene at der med iPhone 4 er flere afbrudte opkald end med iPhone 3GS. Og betyder stadig utilfredse kunder, så Apple tilbyder en gratis case med iPhone 4, eller en fuld returret.

Da de ikke kan lave deres egen bumper hurtigt nok, vil dette tilbud inkludere 3.part cases.

Steve Jobs blev i spørgerunde spurgt om Bloomberg artiklen der hævder at han var blevet advaret om dette problem men valgte at overhøre det.  I følge Jobs er det en falsk artikel. Han har talt med den ingeniør der efter sigende skulle have advaret ham, og han er enig i at Bloomberg har digtet.

I forbindelse med at skelne imellem kunder og aktieholder sagde Steve:

To our customers who are affected by the issue, we are deeply sorry, and we are going to give you a free case or a full refund. We want investors who invest in Apple for the long haul, because they believe in us. To those investors who bought the stock and are down by $5, I have no apology. If we hit a bump in the road, it’s like having kids.

Min mening: Det er svært ikke at se det hele mest som et spin, men omvendt er det også svært at bedømme hvor meget pressen har overdrevet hele denne historie fordi det er scoopmateriale. I min egen kontakt med iPhone 4 indtil videre (jeg har leget lidt med en) har jeg ikke bemærket noget voldsomt, men der var også en case på meget af tiden.

Jeg vil dog mene at man som forbruger skal kunne bruge produktet som det er. Apple hævder dog at de bliver ved at arbejde på sagen. De ved endnu ikke om de vil lave designet lidt om eller hvad der vil ske i fremtiden.

Personligt køber jeg stadig en iPhone 4 så snart jeg kan. Jeg vil helst ikke ha’ en case på, men jeg snakker også usædvanlig lidt i min på “death-grip” facon. Jeg bruger headset for det meste. Ellers sms’er jeg eller bruger nettet på min 3GS.

Men der er masser af Apple-hatere der hopper på denne historie, og det kan man nok ikke gøre så meget ved. Indtil videre glæder jeg mig bare til den 30. juli.

...læs videre

Apple holder pressemøde kl.19.00

Skrevet den 16. jul, 2010 by Ulrik Hansen (admin).

7

Lidt senere i dag vil Apple holde et pressemøde, formentlig for at adressere det nu verdenskendte antenneproblem.

iPhone 4, der netop er blevet annonceret til at komme den 30. juli i Danmark hos 3, Telia og Telenor, har sin antenne siddende uden på telefonen og det har vist sig at give problemer med signalet når man holder på telefonen på visse måder.

Apple har i går frigivet en ny software, 4.0.1 der retter kalibreringen af signal barrerne, der efter sigende skulle vise “for godt” i 4.0 og derfor ser det ud som om et godt signal pludselig forsvinder når det der i virkeligheden sker er at et svagt signal dør helt.

Den forklaring lyder en smule søgt, og Apple har jo så også kaldt til pressemøde i dag. Det forventes dog ikke at de kommer med en fuld recall af iPhone 4, der ville koste i nabolaget af $ 1,5 milliader

Vi rapporterer mere senere i dag.

...læs videre

Gratis Roskilde App fra Robocat

Skrevet den 24. jun, 2010 by Ulrik Hansen (admin).

1

roskildeDrengene fra Robocat var så utilfredse med Roskilde festivallens officielle App, så de har flækket deres eget lille digitale program sammen.

Og jeg må sige at det er en ren fornøjelse at sidde og bladre igennem. Mit eneste klagepunkt over programmet er at jeg blev helt ærgerlig over ikke at skulle på festivallen selv :-)

Skærmbillede 2010-06-24 kl. 10.55.33Der er en lækker “glidende” oversigt over de forskellige scener og hvilke bands der spiller hvornår. Alle bands har en beskrivelse med link til musik og lidt artwork. Programmet er gratis, så selvom man ikke skal af sted er der mulighed for, som jeg, at sidde og ærge sige over det.

Så er der lige spørgsmålet om hvordan man holder strøm på sin iPhone under hele festivallen, men det må stå fpr egen regning. :-)

Hent programmet her

Vi har tidligere omtalt Robocat for programmet “Outside” der er et simpelt lækkertdesignet vejrprogram. Det kan man jo passende købe så man kan glæde sig til det gode vejr på Roskilde

...læs videre

PwnageTool 4.01 er ude [opdateret med guide]

Skrevet den 23. jun, 2010 by Ulrik Hansen (admin).

98

Så har Dev Team frigivet PwnageTool 4.1 (4.0 gav problemer med iBooks, så der er allerede kommet en 4.1)

Med den er det muligt at opgradere en 3GS med den gamle bootrom til 4.0. Hvis du har en iPhone 3GS med den nye bootrom, eller du har opgraderet almindeligt til 4.0 og bare gerne vil jailbreake, så er det desværre ikke for dig.

Vigtigt er også at du ikke har jailbroken med Spirit.

Hvis du vil forsøge dig, så husk at læse blogposten ordenligt. Jeg laver en guide til 3GS senere, men den overholder overstående.

Find guiden her

Dev-Tem blog post

PwnageTool 4.1

Dev Team har opdateret ultrasn0w så det pt. virker med alle eksisterende basebands.

...læs videre