Arkiv af forfatter

Kontants “Mac-Værk”

Skrevet den 08. feb, 2012 by .

3

Kontant på DR viste i går aftes en udsendelse om Apple’s dårlige kundeservice. Titlen “Mac-værk”. Som Kontant plejer er de meget lige på og hårdt, og tager 100% forbrugerens synspunkt. Det er også derfor det er et godt program, men som yderst tilfreds Apple bruger kunne jeg nu ikke lade være med bare at føle mig en lille smule ramt.

Har debateret meget med mig selv hvad jeg ville skrive om det, og er kommet frem til at jeg bare vil nævne programmet og sige at til trods for de historier der blev fortalt, så har Apple rekordhøj kundetilfredshed på verdensplan. Jeg tror ikke der er nogle store firmaer der kan undgå historier der er værd at bringe i kontant. (Se, så endte jeg med at forsvare Apple lidt alligevel).

Jeg vil dog rigtig gerne høre hvad I, læserne synes. Ved der er en del Apple fanboys herinde, men der er jo også en del windowsbrugere med iOS enheder. Har Lenovo, HP og Dell pletfri købelovsopretholdelse? Ikke at det selvfølgelig fratager Apple fra ansvaret.

Jeg blev dog nysgerrig omkring software og garanti. Defor søgte jeg lidt rund og fandt fra magasinet Tænk,
en go artikel der hedder 25 forkerte påstande om købeloven. Hvis man læser omkring softwaregaranti står der:

Det afgørende er, lige som i alle andre reklamationssager, om fejlen har været til stede på købstidspunktet.

En softwarefejl kan have været til stede på købstidspunktet, uden at jeg har bemærket den. Eksempelvis kan en lille fejl generere nye fejl, der til sidst er synlig for almindelige brugere.

De første seks måneder skal forhandleren bevise det, hvis han eller hun mener, jeg selv er skyld i en fejl ved software. De næste 18 måneder skal jeg sandsynliggøre, at en softwarefejl eller årsagen til den var til stede på købstidspunktet.

Problemet ved denne formulering er som nævnt i programmet at Fru. Sørensen ikke selv kan bevise at softwaren var fejlbehæftet ved køb. Hvis man skal undersøge om et problem er soft eller hardware relateret vil man ofte være nødsaget til at gendanne sin computer til det software der var ved købstidspunktet, noget Apple altid har gjort muligt med de medfølgende DVD’er, og nu endnu nemmere med Lion, men det er stadig en meget uoverskuelig opgave for en privat person der ingen erfaring har i installation af operativ systemer for slet ikke at tale om backup og overførsel af de eksisterende data.

Den eneste løsning jeg kan se er det Apple gør med iOS. Her er backup af data automatisk og nem, og at gendanne sin iOS enhed til fabriksindstillinger er et tryk på en enkelt knap. Ydermere gør App Storen at Apple kan tjekke alt igennem, og da programmerne er “Sandboxed” (hvert program kører isoleret fra hinanden) undgår man at installation af nye programmer gør ud over stabiliteten af styresystemet. Med denne form for kontrol ofrer man dog en del frihed, noget som mange Apple-hatere netop brokker sig over. Men dem der synes at iOS er for kontrolleret er som oftest også nogen der selv ville kunne reparere software fejl på deres computer.

Programmet kan ses her, og Kontant har efterfølgende postet en udtalelse fra Apples seniorchef i kommunikationsafdelingen hos Apple Europe i London. Ydermere kan man på deres sider finde en række gode råd omkring reklamationsretten hentet fra Forbrugerrådets hjemmeside

...læs videre

Book Palette giver 10 billige men flotte ekstra templates til iBooks Author

Skrevet den 08. feb, 2012 by .

0

Da Apple for nogle uger siden frigav iBooks Author gratis, var det med det samme tydeligt at det var et nemt stykke værktøj, lavet i iWork stilen. Men med kun 6 templates virker det måske lidt begrænsende i den varietet der var mulig.

Det gør firmaet Jumsoft noget ved ved at levere 10 nye templates til bøger til iBooks Author. Med Book Palette tilføjes kategorierne biologi, madlavning, beslutningstagning,  tandhygiene, miljødesign, indendørsdesign, IT strategi, forandrings håndtering, og team building.

Firmaets egen beskrivelse:

With the new, revolutionary iBooks Author app, anyone can create and publish great Multi-Touch books for iPad, including you. Jumsoft swiftly offers you an enhanced experience in book creation with 10 beautiful templates for iBooks Author.Each template included in the Book Palette app features an assortment of stylish and modern page layouts. You can use them as a starting point and go from there by typing or pasting your own text, adding or removing text boxes, and dropping images or other media.Although the standard designs included in Book Palette are very polished, you are not expected to settle for default. Most objects in the templates can be easily reshaped, moved, or removed, and colors can be changed. Use a variety of pre-designed text styles or opt for fonts of your choice to format your text for the best effect.

Book Palette sælges i Mac App store for 18,-

...læs videre

Apples gratis Superbowl reklame

Skrevet den 08. feb, 2012 by .

0

 I 1984 blev Ridley Scotts “Big Brother” reklame for Apples Macintosh vist ved Superbowl, selvom den var blevet trykket af bestyrelsen der synes den var forkert. Den er senere mange gange blevet omtalt som en af de bedste reklamer lavet nogensinde. 

Superbowl er kendt for verdens dyreste reklamer, op til $4 mill for 30 sekunder, hvortil der så skal lægges omkostningerne af selve reklamen. Med navne som Seinfeld, Elton John, Jay Leno og Mathew Broderick i år blev der heller ikke sparet på den front. 

Men på mange måder kan man sige at Apple i år fik den allerbedste reklameplads helt gratis. Da Giants havde sejren i hus og pokalen blev båret frem, hev flere af spillerne helt tydeligt iPhons frem og filmede eller tog billeder. Prime time, 111 millioner senere. (plus det løse) Pris: $0

Kilde: Tuaw.com

...læs videre

Mere iOS virtuelt legetøj

Skrevet den 07. feb, 2012 by .

0

Vi er nok mange en drengerøv der har savlet over Parrot Drone helikopteren, men ikke har kunne finde den fulde berettigelse i købet af en iOS fjernstyret helikopter.

Nu kommer legetøjsfirmaet Hasbro med en udvidelse af deres Nerf Lasertag serie. Jeg mindes at have leget lasertag oprindelig med mærkelige veste fra BR og lyspistoler hos Phillip fra min klasse, og senere hen i Tivoli i hvad der endte i gennemsvedte Lasertag orgier. Og hvis man skal tro på Barney fra How I met your Mother er Lasertag jo i live i bedste velgående.

Men nu kan legetøj fra 8 år og op altså snart suppleres med augmentet reality via vores iPhones. Til $70 for et sæt er det lidt mere overskueligt end Parrot Drones. Med en release dato omkring august bliver det dog sen-sommer før vi kan rende rundt og lege krig med disse.

Kilde og pressemeddelelsen fra Hasbro hos Engadget

...læs videre

IBooks Author for opdateret EULA

Skrevet den 07. feb, 2012 by .

0

En EULA (End User License Agreement) er en lille ting vi alle støder ofte på, men få sjældent læser. Det er med andre ord, alt det der står med småt.

Da Apple frigav det gratis iBooks forfatter værktøj iBooks Author den 19. Januar, gik der ikke længe før folk begyndte at brokke sig over deres EULA. For det første stod der at de færdige iBooks kun måtte sælges igennem iBookstore, for det andet stod der at alt hvad man lavede i iBooks Author tilhørte Apple.

Der er blevet debateret en del omkring dette. Jeg må slutte mig til dem der udemærket forstår Apple. Når de nu giver programmet gratis væk kan jeg udemærket forstå de gerne vil tjene penge på det indhold der bliver udviklet.

Nu er der så kommet en opdatering til programmet der udtrykker lidt tydeligere hvad de mente, og det ER altså ikke selve indholdet, men det færdige produkt som sådan (den pakkede iBooks fil) det drejer sig om. Indholdet er stadig skaberens som ved almindelig copyright lov. Programmet giver også mulighed for at eksportere bl.a. en pdf, og den er man altså fri til at gøre med hvad man vil.

Jeg har leget lidt med programmet selv og er meget begejstret. Jeg ser virkelig meget potientiale for brug af iPad i undervisningen, specielt som far til en pige i 3. klasse der slæber 10-15kg bøger i skole hver dag.

Håber der er nogle andre der har meninger om iBooks Author, iBooks 2 og Apples indryk på tekstbogsmarkedet.

...læs videre

Top 25 auto-correct bommerter

Skrevet den 07. feb, 2012 by .

0

Der har kørt en del rundt på de sociale medier, men her er damnyouautocorrect.com’s redaktør Jillian Madisons 25 personlige favoritter.

DYAC

...læs videre