iSchool – Email

Mail er en af de ting der fungerer rigtig godt på iPhone. Selvom telefoner længe har haft mulighed for at sende og modtage mail har ingen før gjort det så nemt som Apple. For at du kan få det bedste ud af Mail på din iPhone vil jeg gennemgå de forskellige mail typer iPhone understøtter og hvad forskellene er, så du bedst kan bedømme hvad der passer dig.

Du kan enten synkronisere din mail konto fra din Mac eller PC via iTunes, eller du kan selv sætte den op under Indstillinger -> Mail -> Tilføj ny…

Gmail

Gmail er Google gratis mail service. Den fungerer virkelig godt sammen med iPhone, specielt fordi man via tjenesten kan tilgå sin mail via IMAP protokollen. Med en “almindelig” mailkonto (kaldet POP3) henter man sin post ned på sin computer når man trykker “send/hent”. Herefter er den som regel slettet fra serveren, og nu kan man ikke hente den på andre maskiner (bærbar) eller sin iPhone. Hvis man efterlader kopier af sine emails når man henter dem ned kan man også hente dem på sin iPhone, men hvis man så læser, svarer eller sletter en mail her, så kan man ikke holde styr på hvad der er gjort med hvad når man kommer tilbage til sin computer.

Med IMAP bliver alle ens mails liggende på serveren og mailprogrammet “afspejler” bare hvad der ligger på serveren. Så hvis man læser, svarer eller sletter en mail i programmet,  bliver dette egentlig gjort på serveren og derfor vil man kunne se alle ændringer næste gang man åbner mail på sin iPhone eller anden computer.

For at bruger Gmails IMAP funktion skal du først akivere dem i indstillinger under din konto. Log ind på din gmail, klik på indstillinger. Herefter fanebladet “Videresendelse og POP/IMAP” og herunder “Aktiver IMAP”.

Det eneste du herefter skal gøre er at indtaste brugernavn og adgangskode på din iPhone så er du kørende.

En anden kæmpe fordel ved Gmail på din iPhone er når du skal sende email. Men det kommer jeg ind på under punktet SMTP.

iPhones nye software 2.0 understøtter Microsoft Exchange. Det er løsning der primært bruges af større virksomheder der skal holde styr på mange ansatte og koordinere kalendre, emails og adresser. En Exchange opsætning er lidt mere kompliceret og kræver en masse adresse og info. Det smarte er at hvis en netværks administrator eller lign. har sat din Mac eller PC op til Exchange på dit arbejde kan du bare vælge at synkronisere din email konto med din iPhone. Så bliver alle info kopieret over automatisk uden du behøver taste noget ind.

Det smarte ved Exchange er at så snart en anden i firmaet laver en aftale, ændrer en adresse eller sender en mail, bliver det skubbet ud til din iPhone. Det der kaldes push.

Mobileme

Men hvad med os andre. Her har Apple lavet MobileMe. Exchange for the rest of us. Det er dog vigtigt at fortælle at MobileMe IKKE er gratis. Det er Apples tidligere tjeneste .Mac der bliver opdateret i forbindelse med iPhone 3G launch. Dette er klart en fed løsning da man får pushet sin mail, kontakter og aftaler ikke kun ud til telefonen men også ud til alle maskiner man måtte have. Så alt bliver hold synkroniseret uden man skal gøre noget aktivt.

Apple har lavet en grundig gennemgang ad MobileMe på deres hjemmeside

Sætter man sin iPhone op til MobileMe får man altså ikke kun mail men også adresse og kalender synk, og online galleri og diskplads.

Inden længe vil vi gå mere i dybden med MobileMe og lave en separat guide til denne tjeneste.

Aol

America Online virker ikke i DK, så der er ikke så meget sjov i det får os.

SMTP (Snydt Mens du Troede du sendte Post)

Hvis du lader iTunes synkronisere din email konto fra Mail.app eller Outlook, vil du højst sandsynligt få problemer med at sende mail fra din iPhone når du er ude af huset.

En SMTP server er den server man sender sine emails via. Tænk på det som dit lokale posthus. Når du sender en email fra dit hjem og via din internet forbindelse så svarer det til at du lægger posten ude i din postkasse. Når postbudet henter det, så ved han det er fra dig.

Hvis du nu bare smider en adresseret konvolut af nede på posthuset, så tør de ikke sende brevet. Det kan jo være spam, og de ved ikke længere det kommer fra dig.

På samme måde sender du hjemme via din udbyders SMTP. Når udbyders server får posten via sin “egen” internet forbindelse så er der ingen problemer, men når du går rundt på gaden og prøver at sende via din udbyders SMTP så kan de ikke længere se det er dig, og du får ikke lov.

Det vil altså sige at når du skal sende fra din iPhone skal der stå én SMTP server hvis du er hjemme. En anden hvis du er hos en ven der bruger en anden internet udbyder, og når du er på data nettet skal du sende via din teleoperatørs SMTP. HJÆÆÆLP.

Svaret er at du skal bruge en SMTP der tillader at man sender ved hjælp af brugernavn og adgangskode. Sådanne løsninger kan købes, men flere af løsningerne allerede i iPhones muligheder. Gmail, Yahoo og mobileme har alle SMTP via password og kan derfor bruges alle steder.

Hvis du absolut vil bruge din egen mail kan du faktisk lave en gmail konto og sende via. Det er mere kompliceret, men skriv i kommentarerne til denne post hvis der er nogen der desperat vil have hjælp. Så laver jeg en forklaring.

Del artiklen:
  • email
  • Twitter
  • Facebook
  • Digg
  • LinkedIn
  • Google Bookmarks
  • del.icio.us

34 Comments

Hyrpel

11. jul, 2008

Hej

Tak for en god side… Det problem med SMTP har jeg godt nok siddet længe med, så rart der endelig kom noget som jeg forstod..

Du må meget gerne forklare det med Gmail og ens egen email…

Jeg har prøvet at bruge smtp.telia.dk og det virker nu også på deres edge men men men det tager 9 min at sende en helt almindelig email uden noget i…

Håber du vil hjælpe

Morten

lotsoflemon

11. jul, 2008

Helt fantastisk – i bliver bare ved :D

Jeg syntes det var meget simpelt at sætte min mail op via google mail. Klart en rigtig god løsning – bla. på grund af det fremragende spamfilter. Jeg kan godt skrive en guide – er rimelig ordentlig med grammatik og sådan :D

lotsoflemon

12. jul, 2008

Har dog et problem for tiden – på min “outdatede” iPhone. Mail appen crasher når jeg går ind i den – Unlocket med WinPwn, har prøvet at gendanne. Hmm. Men skifter (forhåbentligt) snart til 2.0!

Ulrik Hansen (admin)

12. jul, 2008

@1 Hyrpel
Godt du kan bruge det.
Jeg kommer med en grundig Gmail forklaring snart.

@3
Programmer der crasher er 90% noget 3 part app du har kørende. Men man kan jo håber at når alle “gamle” installer Apps bliver updatede til at køre på den nye framework så bliver det mere stabilt.
//Ulrik

automatik

12. jul, 2008

Jeg formoder at det er Goolge Apps du henviser til Ulrik. Jeg har har virkelig gode erfaring med Goolge Apps. Dvs. at Google er host for mine mails. Det betyder at jeg får de samme features som Gmail. Har du flere domæner og mailadresser er Google Apps en fornøjelse. Standard udgaven er gratis (reklamefinansieret), er du bange for den store overvågningsmaskine kan du købe dig til en reklamefriudgave. Men imap, 7 GB af plads er sku lækkert. Og deres web-interface er en fornøjelse i den grad, at jeg har droppet mail.app (Outlook) .

daniel-iphone3g

13. jul, 2008

SMTP med Cybercity – Hvordan får jeg det til at virke?

Indstillinger -> E-post…. -> Konti

Konto: Sat til

Info om IMAP-konto
Navn: dsl000000
Adresse: dsl000000@vip.cybercity.dk
Beskrivelse: dsl000000@vip.cybercity.dk

Server til indgående post
Værtsnavn: vip.cybercity.dk
Brugernavn: dsl000000
Adgangskode: xxxxx

Server til udgående post:
SMTP: vip.cybercity.dk

-> SMTP

Primær server: vip.cybercity.dk Til >

-> vip.cybercity.dk

Server: Sat til

Server til udgående post
Værtsnavn: vip.cybercity.dk
Brugernavn: dsl000000
Adgangskode: xxxxx
Brug SSL: Slå fra
Godkendelse: Adgangskode
Serverport: 25

Jeg får hele tiden meddelelsen:
Forbindelse til serveren “vip.cybercity.dk” mislykkedes.
Jeg er logget på hjemme via mit trådløse netværk.

Håber en af jer kan hjælpe.

/Daniel

Cheffy

14. jul, 2008

@ #2 lotsoflemon

Prøv det her, det virkede for mig :)

if you have open SSH on the computer. SSH the phone and go to: var/mobile/library, and delete the mail folder. (Backup before you do this just in case) Restart the phone and manually setup a new mail account. You should be good to go from there! <——- Stjålet fra http://forums.macrumors.com/showthread.php?t=424235

Marie

15. jul, 2008

Kan man lave undermapper i pop3 mail?
…Altså ligesom i Mail programmet på MAC’en?

flyveren

15. jul, 2008

Synes stadig jeg har problemer med at sende mails….

Det er som om der er et problem med den “udgående mailserver”. Kan
sagtens modtage…..

Yousee siger jeg skal skrive følgende:

smtp.mail.dk

Telia siger jeg skal skrive følgende:

smtp.gprs-connect.dk

Begge fungerer som “#¤%&?(*…..!!

Nogen der kan hjælpe her?

Morten (admin)

15. jul, 2008

Opret en gmail og sæt gmail til at hente all jeres mail, det holder altså :)

Marie

15. jul, 2008

Jeg kan sagtens modtage og sende mails. Kunne bare godt tænke mig at kunne lave undermapper på iPhonen…

lotsoflemon

15. jul, 2008

#9 Yousee er en bunke snyd – jeg har prøvet i uger…

thomasfrank

16. jul, 2008

SMTP opsætning

For at sende email kan man enten bruge sin Internetudbyders SMTP-server eller man kan benytte dit webhotels mailserver. Fordelen ved at bruge webhotellets mailserver til udgående post er at man ikke er afhængig af sin internetudbyders SMTP-server. Dette er især nyttigt hvis man fx har en bærbar/iphone og er på farten, og derved bruger mange forskellige internetudbydere.

Det er ikke alle webhoteller der tilbyder SMTP service.

Gigahost.dk er helt fantastisk til SMTP. Jeg kan modtage og sende mail lige meget hvor jeg er og hvilket wifi eller mobilnet jeg er på.

labu

16. jul, 2008

#12

YouSee er ikke snyd :) – Klart at du ikke kan bruge smtp.mail.dk hvis du kommer fra en Telia IP… Du kan kun bruge smtp.mail.dk hvis du kommer fra en TDC IP adresse. Andre selskabers kunder kan ikke bruge TDC’s service :)

Har du et Telia kort i skal du bruge deres SMTP server, hvad den så end måtte hedde.

Men jeg tror faktisk at du kan bruge smtp.mail.dk eller asmtp.mail.dk og sætte den op med SMTP AUTH og så gi’ den dit TDC brugernavn (12 cifre) og kodeord og på den måde få lov at sende ud gennem den selvom du kommer fra en Telia IP eller et hotel værelse i HongKong for den skyld :)

SMTP auth virker i hvert fald på TDC Webmores SMTP server.. Selvom jeg kommer fra en Telia IP må jeg gerne sende via den når bare jeg giver brugernavn og pw som verificere at jeg er kunde der.

thomasfrank

16. jul, 2008

Til dem af jer der er træt af at ændre SMTP hver gang i er på et nyt wifi-net eller online via mobilnet, kan jeg tilbyde jer en SMTP der virker på alle net.

Skriv til info (at) ifon.dk for mere info og opsætning.

lotsoflemon

16. jul, 2008

#14 Problemet er at YouSee og TDC ikke er det samme – mit brugernummer er 9-cifret, ikke 12-cifret. Når jeg ringer ind får jeg en ny forklaring hver gang – efter 15 minutters ventetid. “Du skal bare bruge det 9-cifrede” “Du skal sætte 120 foran dit brugernummer” “Din webmail kan slet ikke opsættes på en iPhone”
Men det er jo bare min oplevelse :)

labu

16. jul, 2008

# 16 hehe ja ok.. det kan jeg godt nikke genkendende til.. man skal selv vide det hele.. :)

skønt!

Venomous

20. jul, 2008

Nu er det sådan at jeg har et domain igennem noget der hedder 1and1.com
der igennem har jeg så også en webmail. Burde den ikke kunne sættes op, så iphone henter mails?

juellund

21. jul, 2008

Hej Hej.

Har lige et spørgesmål.

Hvordan tilføjer man en ekstra eller fjerner den mail konto man har lagt ind i sin iPhone? Har lagt en gmail ind, men vil heller have min hotmail som den mail jeg bruger på min Iphone. Kna dette lade sig gøre?

Håber i kan hjælpe mig.

jesperdj

21. jul, 2008

Hej Ulrik
Nu må vi snart ha den lovede guide der hjælper med MobileMe. Synes jeg render panden mod muren ift sync af mine alternative emailadresser (dem udover .mac/me) – ville være skønt hvis vi også kunne “pushe” f.eks. @egetdomæne.dk eller ens @mail.tele.dk

Guide efterlyses :-)

Marie

01. aug, 2008

Any one? Se #8 og #11

dittef

01. sep, 2008

Hey
Der må være nogle kloge hoveder på denne blog, der kan løse mit mysterie om at få sat ens hotmail op til iPhone

Mvh Ditte

Marie

14. okt, 2008

Er der virkelig ingen der kan svare på om man kan lave undermapper i pop3 mail?
…Altså ligesom i Mail programmet på MAC’en?

fizker2746

15. okt, 2008

hvis der er nogle der vil have hotmail til at virke i Mail app’en skriver jeg gerne en guide til det.
hvis en af jer admins gider og kontakte mig kan jeg lave en guide i løbet af dagen.
skriv på fizker_@hotmail.com
/Fizker

mikkelro

13. dec, 2008

jeg VIL absolut gerne bruge min “egen mail” fra min Iphone og så vil desperat gerne vide hvordan jeg sætter en Gmail konto til udgående post op….

Ulrik Hansen (admin)

15. dec, 2008

@25
I Gmail (på nettet) går du ind i indstillinger->konti
Øverste felt er “Send email som”
Klik på linien “tilføj en anden email adresse”
Indtast dit navn og din “egen email”, klik “næste trin”
Klik på “send bekræftigelse”
Tjek din egen mails indbakke og bekræft emailen.

Nu kan du sætte gmail op som STMP under STMP indstillingerne for din “egen” mail. Husk at slå
IMAP til under fanebladet pop3 og Imap.

Når du sender via gmails STMP bliver mailen sendt “fra” din egen adresse.

smtp server: imap.gmail.com
SLL: til
brugernavn og adgangskode er din gmail brugernavn med @gmail.com på og adgangskoden kender du selv.

Skriv hvis du skal ha en mere detaljeret guide.
//Ulrik

web116

05. feb, 2009

Ulrik Hansen > Ohhh my god!

Som jeg har forstået og testet ud fra din guide, så har jeg nu fået sat min e-mailadresse (navn@firma.dk) sådan op, så alle indgående mails automatisk videresendes til min “mail@gmail.com”. Fint nok, men nu kommer det fede….

Så har jeg sat min “mail@gmail.com” op til at, når jeg sender fra min Gmail, så ser det ud som om, at jeg sender fra min “navn@firma.dk”.

KONKLUSION: Jeg skal nu KUN logge ind og tjekke min mail via Gmail, hvor jeg modtager og sender som “navn@firma.dk” – altså folk der modtager en mail fra mig (min Gmail) kan altså ikke se, at det er Gmail, som jeg sender fra.

Er dette rigtigt? Hvis ja… TAK for din guide!

Ulrik Hansen (admin)

05. feb, 2009

@27

Du har lige netop forstået finten. :-)
Er glad for jeg kunne hjælpe.
//Ulrik

web116

05. feb, 2009

Ulrik Hansen > Ja tak… 2 ekstra spørgsmål:
1. I Gmail smider den min signatur helt i bunden af mailen, men jeg vil gerne have den lige over det citerede tekst, lige efter mit svar?

2. Når jeg sender mail fra min Gmail, som er sat op til “navn@firma.dk” så skriver den “Fra: mail@gmail.com på vegne af navn@firma.dk“. Kan det ikke ændres?

Men ellers super fedt.. Så har jeg fået min mail på Gmail og min kalender på Google Calendar.. Så burde det være nemt at synkronisere både mac’en, den kommende iPhone samt benytte webmail/webcalendar?

web116

07. feb, 2009

Hurtigt spørgsmål…

MobileMe fra Apple lyder jo helt fantastisk! Klart bedre end Google’s Gmail og Google Calendar..

Kan man også få sin MobileMe e-mail til at ligne sin normale e-mail?

Floxen

04. maj, 2009

Ha… nu kom jeg ind.

Nå men lige et spørgsmål som der er blevet spurgt om en gang (eller 3)
kan man lave flere under mapper i sit mail program på sin iphone som i sin mail på computerne?? har en 3g iphone og undrer mig bare over at dette ikke er en mulighed hvis det er sådan… har snart ledt over bakker og hav for at få et svar…. sååååå…. hvorfor ikke osse prøve her ;O)
PS… køre med vista på min com hvis det skulle være en hjælp ;O)

aitnemeD

20. maj, 2009

Hej folkens

Jeg vil også gerne melde mig i flokken af stemmer, som spørger om hotmail og mapper i mailprogrammet.

Jeg har Vista på pc’ en og en gmail-konto – men lad mig pointere, at min hotmail-konto er min absolut primære mail, som jeg bruger til næsten alt og derfor dagligt tjekker.

Jeg har selvfølgelig sat min iPhone op til at bruge min hotmail-konto, men ud af de 7 mapper, som jeg har, så tilgår iPhonen kun min indbakke selvom mange af mine nye mails pga. mine filtre bliver sorteret og fordelt rundt i mapperne.

Jeg er klar over, at der findes betalingsapps til dette, men er ikke interesseret i at skulle overfylde telefonen med diverse apps, hvis det kan løses på anden vis.

donlon

27. jun, 2009

Jeg overvejer stærkt at købe den nye s’er, og vil gerne vide lidt om e-mail på Iphonen.

Jeg kunne selvfølgelig sætte mit mail “værk” op til IMAP og så var mit problem løst …men kan iphonen med POP3, sættes til at “gemme en kopi af meddelsen på serveren” ???

Syntes det bliver lidt rodet med IMAP i Outlook 2007, men det er måske bare en vanesag

MLSJ

08. dec, 2009

Din forklaring af hvorfor jeg ikke kan sende mails (STMP), undtagen når jeg er hjemme, er til at forstå for min aldersgruppe. Tak for det.
Egentlig vil jeg gerne have en “specifikation” til opsætning, så jeg kan sende “alle steder” fra – Er det muligt ? eller kan jeg købe en løsning med brugernavn og adgangskode hos Telia ?

Tilføj kommentar

Du skal være logget ind for at tilføje en kommentar.